Home
Rejser og arrangementer
Tilmelding
Betingelser
Kontakt
Links

Brix Vin & Rejser
Primulavej 8
DK 9380 Vestbjerg
Danmark


Velkommen

Velkommen til Brix Vin & Rejser.

Vi har beskæftiget os med vin og vinrejser i 17 år. For 17 år siden arrangerede vi på opfordring vor første vintur, som gik til Alsace. Det er siden blevet til ca. 120 rejser, som udover vinrejser også omfatter musik- og operature, historiske rejser og kunstrejser.  Vi har hidtil arrangeret rejser til følgende destinationer i udlandet: Alsace, Bourgogne, Mosel, Champagne, Bordeaux, Rhônedalen, Schweiz, Toscana, Piemonte, Østrig, Normandiet/Loire/Champagne, Provence, Verona, Dresden og Ungarn. De seneste år desuden ture til Operaen, Skuespilhuset og DR's koncerthus i København

Vor filosofi er, at vi vil give vore gæster vin- og kulturoplevelser af høj kvalitet og til priser, "almindelige" mennesker kan betale. Det er åbenbart lykkedes, idet vi har gæster, der har været med hvert år.

Busserne er moderne 4* langtursbusser med ekstra benafstand, aircondition, toilet, video, DVD m. m. Pladserne tildeles i den rækkefølge, tilmeldingerne indløber. Vi tager behørigt hensyn til gæster med køresygeproblemer og gangbesværede gæster. Vore chauffører er høflige, velsoignerede og har stor erfaring.

På de lange ture overnatter vi på hoteller, på både ud- og hjemturen. Vi bruger i k k e sovebusser. Vore hoteller er af høj standard, og er fortrinsvis 3 og 4* , bortset fra Bourgogne, hvor vi foretrækker et 2* familiehotel i centrum af Beaune. Alle hoteller har elevator.

Vi er naturligvis medlemmer af Rejsegarantifonden.

Vinsmagning og foredag

Vi holder mange vinsmagninger og vinforedrag for foreninger og firmaer, specielt om franske og italienske vine.

Kontakt os, hvis du/I ønsker yderligere oplysninger.

Vi er ved at gå på pension, og har derfor kun nogle få ture i 2012. Vi "trapper langsomt ned"
Tak til vore mange, trofaste gæster gennem 17 spændende år.

Vintur til Bourgogne, Alsace og Baden
8. okt - 16. okt 2011 ( Udsolgt)

La Traviata i Operaen og forår i Tivoli
24. apr - 25. apr 2012 (I samarbejde med Nordjyske fordele)

Klostre og kirker i Bourgogne
4. maj - 13. maj 2012 (I samarbejde med Løgumkloster Højskole og Kristeligt Dagblad. 11 restpladser)

Festspil i Salzburg, kunst og musik i Leipzig og Dresden
19. aug - 26. aug 2012 (I samarbejde med Løgumkloster Højskole. )

Alsace. Vin, god mad, kunst og kultur. EU Parlamentet
9. sep - 15. sep 2012 (I samarbejde med Nordjyske Fordele. pris på vej)

Sort Sol på Rømø
24. sep - 25. sep 2012 (I samarbejde med Nordjyske Fordele. Priser på vej)

Copyright (c) by Pohl Data ApS